Phase2

Phase2 er grundlagt i 2010 og har base i Århus. Vi er lille stab med et stort netværk, som, på baggrund af mange års erfaring, dækker over en lang række kompetencer indenfor markedsføring og kommunikation. Vi henvender os overvejende til privatpersoner, samt små og mellemstore virksomheder, som har behov for en overskuelig og indbydende præsentation, primært i form af hjemmesider.

Den personlige hjemmeside afspejler kunden i både form og indhold. Den er omverdenens vindue til dét, du vil præsentere, og vi lægger derfor stor vægt på at gøre den unik. Den skal fremhæve dine styrker, det der gør netop din virksomhed speciel, og derfor er det vigtigt at den gør det i din ånd.

For at sikre det personlige islæt, er det en god idé at få sin hjemmeside lavet fra bunden. Dermed undgår man det uprofessionelle look, som følger med standardiserede skabeloner, der kun tilbyder en række kombinationsmuligheder af præfabrikerede elementer. Disse skabeloner har til formål at tilgodese alle behov, og passer derfor ikke 100% til alle. Dertil er det ikke ualmindeligt, at udbyderen betinger sig reklameplads for at stille ydelsen til rådighed.

At hjemmesiden er designet af professionelle, sikrer dig, at ingen andre har et identisk produkt. Phase2 benytter kun billeder, tekst og design, som vi selv har produceret med din hjemmeside for øje. Vi lægger stor vægt på brugervenlighed og troværdighed, og administration af hjemmesiden er så overskuelig, at du nemt selv kan redigere og opdatere, uden at være afhængig af eksperthjælp.

Vælger du at købe din hjemmeside hos Phase2, ejer du den – ikke blot retten til at bruge den i et tidsrum, som skal fornys. Vi har ingen gebyrer, ingen efterkrav, og der står ikke noget med småt. Ophavsretten til det benyttede materiale en din alene, og du kan således frit benytte det – også i andre medier. Vi mener ikke, at man løbende skal betale for retten til at bruge, hvad der er ens eget.